Camilla er faglært landmand og tager nu endnu et skridt
23-årig sønderjyde er uddannet på Gråsten Landbrugsskole og har arbejdet på kvægbrug i ind- og udland, og det er et godt udgangspunkt for at læse videre til dyrlæge i København.
Af Karsten Himmelstrup
Hun stod i kostalden med armene helt bogstaveligt talt i vejret den formiddag i august for snart to år siden, da hun fik beskeden på sin telefon.
23-årige Camilla Brøndahl Møller kunne med blot tyve dags varsel starte på drømmestudiet i København på grund af et afbud – hvis hun ellers var klar med så kort varsel.
Selvfølgelig var hun det, og 1. september 2021 blev en af de store dage i hendes liv, hvor hun tog fat på fem et halvt år med bøger, laboratorieforsøg og ikke mindst eksaminer på dyrlægestudiet under Københavns Universitet.
Camilla Brøndahl Møller viser andre unge, at en faglært landmand har gode muligheder for at uddanne sig videre eller gå andre veje. En landbrugsuddannelse kan føre i mange retninger og være et godt udgangspunkt for en akademisk uddannelse.
Arbejdet gav et skub
”Det var mit arbejde i stalden, som gav mig et skub i denne retning. Jeg mødte kvægdyrlæger, snakkede med dem og fik lov til at køre med rundt og besøge landmænd og høre om, hvordan de arbejdede med de veterinære udfordringer. Det var spændende, og det har givet mig lysten til at gå i gang med studiet,” siger hun.
”Det har været mig til stor hjælp på studiet her på landbohøjskolen, at jeg har været på Gråsten Landbrugsskole. Jeg har en anden ballast end mange af mine medstuderende, som kommer direkte fra et almindeligt gymnasium, og jeg har da oplevet under forelæsninger, at nogle af mine medstuderende hviskende spørger mig om, hvad for eksempel mælkefeber er, fordi jeg kender begrebet fra mit arbejde i landbruget,” siger Camilla.
Vil være fagdyrlæge
Vi sidder på Den go’e Kaffebar på Frederiksberg Allé. Camilla Brøndahl Møller får på bedste storby-maner en kop chai te – selvfølgelig - og hun fortæller om, hvordan hun i sin tid valgte Gråsten Landbrugsskole efter et ophold på efterskole, og at det blev indgangen til uddannelsen som dyrlæge og håbet om at blive fagdyrlæge i Sønderjylland med kvæg som speciale.
For godt nok er Camilla Brøndahl Møller glad for tilværelsen i København, men efter endt uddannelse vil hun tilbage til landsdelen, hun kommer fra, og hvor hun føler sig hjemme.
”Jeg vidste end ikke, hvad en kvie var, da jeg sammen med min familie mødte op til Åbent Hus på Gråsten Landbrugsskole, men jeg var solgt og var klar over, at her skulle jeg være,” fortæller Camilla.
”Det er fedt, at skolen har en moderne kvægstald, og at vi kunne få undervisning på skolen, som har gymnasielærere ansat, og at vi ikke skulle flytte til et nærliggende gymnasium for at få undervisningen. Jeg nød at bo på skolen, og vi havde et godt fællesskab på tværs af årgangene og havde gang i en masse forskellige aktiviteter,” siger Camilla.
Var i praktik i USA
Hun var 16 år, da hun begyndte på EUX-uddannelsen, som er en kombination af en gymnasial uddannelse og den faglærte uddannelse til landmand.
Camilla Brøndahl Møller var i et års praktik på en mindre kvæggård ved Gram med 60 malkekøer i en bindestald, hvor der var god tid til at sætte sig ind i arbejdet på ejendommen. Hun valgte senere sammen med en veninde fra skolen at søge til udlandet, da hun senere igen skulle i praktik. Det blev til et halvt år i henholdsvis Arizona og Minnesota i USA:
”Vi kom til et landbrug i Arizona med 30.000 malkekøer, og vi var 20 ansatte alene til at fodre de 4.000 kalve. Det var helt vildt, men arbejdet bestod udelukkende i kalvefodring, så på grund af begrænset læring og mangel på arbejdsdiversitet valgte vi at finde et nyt sted.
Vi rykkede nordpå til Minnesota helt oppe ved den canadiske grænse til et kvægbrug af mere almindelig størrelse. Det var en tur fra 45 graders varme i Syd til 17 graders frost i Nord,” fortæller Camilla.
Hun siger, at der er gode muligheder for at komme til udlandet i praktik som en del af landmandsuddannelsen, og at det gav hende en ekstra dimension på det at drive landbrug.
Første EUX-landmand
Den 26. juni 2019 var en stor dag for hende, men det var samtidig en historisk dag for Gråsten Landbrugsskole, da hun som den allerførste EUX-landmand nogensinde i skolens historie fik en studenterhue på efter veloverstået eksamen. Siden har mange fulgt i hendes fodspor, og den kombinerede landmandsuddannelse og studentereksamen er meget populær.
Hun fik efterfølgende arbejde som fodermester og søgte senere tilbage til skolens landbrug, hvor hun passede køer:
”Da jeg var til samtale på skolen om jobbet i stalden, sagde jeg, at jeg havde søgt ind på dyrlægestudiet, og det var de helt med på. Jeg kom ikke ind med det samme, men fik en standby-plads og var dermed sikret en plads året efter. Stor var derfor glæden, da jeg med kort varsel alligevel kunne komme i gang med studiet, og det var hektiske dage, da jeg både skulle flytte fra boligen i Gråsten, fylde en flyttetrailer og køre 300 km til byen og for at starte på studiet,” siger Camilla.
Masser af aktiviteter
”Jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg nok følte mig lidt alene i verden de første dage i København, men der er masser af muligheder for at være med i aktiviteter og få venner, så det gælder om at være åben og opsøgende. En ældre professor fortalte os, at studiet krævede al vores tid, og at der ikke var plads til kærester, fritidsaktiviteter eller studiejobs. Men jeg har en kæreste, er aktiv i Veterinær Medicinsk Forening og ansvarlig redaktør for bladet Kanylen samt har et studiejob på et kvægbrug i Nordsjælland. Så det kan lade sig gøre – jeg har da bestået alle eksaminer indtil nu,” siger Camilla.
Vi forlader kaffebaren og træder ud på Frederiksberg Alle, hvor cyklen holder klar til næste transportopgave. Camilla Brøndahl Møller boede først på Frederiksberg tæt ved Landbohøjskolen, men er siden flyttet til Valby. Det betyder en daglig cykeltur på 12 kilometer.
Helt fint for mig. Jeg har godt af at komme afsted,” siger hun.
Afsted er hun kommet: Fra landbrugsskolen til dyrlægestudiet.
Den gamle sporvogn fra Strasbourg
I en skov i det nordlige Alsace, langt fra alfarvej, står en forladt sporvogn midt mellem træerne. Vognen, der stammer fra begyndelsen af det 20. århundrede, blev fundet den 30. oktober 2022 af fotograf Cédric Schell.
"Et rigtigt stykke kunst fra gamle dage". Det er med disse ord, at Cédric Schell, professionel fotograf siden 2018, beskriver sin opdagelse den 30. oktober, fortæller France 3 på deres webside.
Da fotografen begiver sig ind i skoven i det nordlige Alsace for at tage billeder for turistkontoret, opdager han en gammel sporvogn fra Compagnie des transports strasbourgeois (CTS) midt i det grønne.
Da han vendte hjem, beslutter Cédric at offentliggøre et første skud på sin Facebook-side. Et par timer senere kommenterede hundredvis af internetbrugere hans udgivelse, og nogle fortalte ham, at det var en gammel CTS-sporvogn fra 1870'erne-1960'erne.
Michaël Lehmann, jernbaneentusiast og ejer af Strasbourg-Tramways hjemmeside, fortæller, at størstedelen af de gamle Strasbourg-sporvogne blev ødelagt og brændt i 1960'erne". Det skete i forbindelse med, at der blev sat busser ind på ruter i Strasbourg.
Kun få af de gamle blev reddet.Vognen i skoven er fra den tyske fabrikant Herbrand og fra 1908. Dengang kørte 11 sporvognslinjer i Strasbourg.
Efter Første Verdenskrig oplevede CTS-sporvognene stor succes med 54,6 millioner mennesker transporteret om året.
Det er ikke ualmindeligt at finde dem i Alsace-skove. De står langt fra vandrestierne og blev engang brugt af jægere som jagtskjul.
En smuk krop, der minder os om, at sporvognen "var, er og bliver" en institution i Strasbourg.
Se billeder af den gamle sporvogn her
Stort fald i antal af landbrugs-dyr
Mink, køer og svin er i tilbagegang i Danmark, og det sker stille og roligt uden de store overskrifter.
Den animalske produktion skal ned af hensyn til klimabelastningen og miljøet, lyder budskaberne fra dele af det politiske bagland. Men faktisk falder den animalske produktion år for år. Lige nu er svineproduktionen i et kraftigt fald som en følge af økonomiske problemer i branchen.
Jyllands-Posten skriver, at bestanden af grise på danske gårde er faldet til det laveste niveau i 22 år. Det rammer produktionen på slagterierne og eksporten af svinekød og dermed arbejdspladser.
Den samlede bestand af grise på danske gårde er det seneste år faldet med 1,3 mio. dyr svarende til et dyk på 9,9 pct. Det viser nye opgørelser fra Danmarks Statistik, som avisen har haft fat i.
Reduktionen i bestanden af grise er accelereret gennem hele 2022, og det aktuelle fald er det største siden andet kvartal i 2008. Bestanden af grise er nu faldet til 11,9 mio., hvilket er det laveste niveau i 22 år.
»Vores omkostninger til især foder og energi er stukket helt af. Mange svineproducenter har valgt at tømme staldene for grise og sælge årets høst af korn til gode priser. Det er en bedre forretning end at bruge kornet til foder til grise, som man senere må sælge med tab,« siger Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, til avisen.
For året som helhed har det gennemsnitlige tab i branchen været omkring 2,20 kr. pr. produceret kilo kød.
Opgørelserne fra Danmarks Statistik viser, at bestanden af slagtesvin det seneste år er faldet 11,5 pct. – det største fald siden 2009. Bestanden af drægtige søer – som er retningsgivende for den fremtidige produktion – er faldet 9,2 pct. det seneste år.
I runde tal produceres der årligt knap 33 mio. grise i Danmark – heraf opfedes og slagtes 19 mio. i Danmark, mens 14 mio. eksporteres som levende smågrise.
Det går lidt bedre for kvægbruget, men den langsigtede tendens er tydelig: Kvægbestanden er halveret på 40 år. Den er på godt 1,4 mio. dyr og har været svagt faldende. I 1980 var den på 3 mio. dyr.
Til gengæld produceres mere mælk, idet mælkeydelsen pr. ko har været kraftigt stigende.
xxxxx
xxxxx
