Vi er et lille land med en meget store ovn. Og en alt for stor selvforståelse.

Hvis alle brændte biomasse som os, ville verdens skove være fældet om 50 år.

Det skriver Magnus Boding Hansen, lederskribent, i Jyllands-Posten.

I kraftværker bygget til kul brænder vi det af.

Finsk fyr. Brede bøge. Mere år for år hvert eneste år siden 1995.

Træ sejlet med skib fra Baltikum og Nordnorge og Amerika til værker som Studstrup eller Viking Energy, hvor ovne omsætter træet til en energi, som bogføres som CO2-fri, selvom den udleder masser af CO2, skriver han.

For det besluttede verdens ledere for længe siden, fordi der gerne skulle være tale om ubrugeligt træ. Men reelt afsløres træet igen og igen som fældet til formålet.

»Spild af træ« kalder en biologiprofessor det i en TV 2-dokumentar. Tykke stammer ser vi blive hakket til biomasse hos en estisk leverandør af biomasse til Ørsted. Det samme hos selskabets leverandør i USA, som endda nærmest indrømmer det.

Og alligevel benægter Ørsted. Og alligevel kalder regeringen os stadig for »et grønt foregangsland«, senest i en kronik i Politiken, som ikke nævner, at to tredjedele af vores grønne energi er træ, som vi futter af, skriver han.

 Vi »sminker vores CO2-regnskab til at se grønnere ud, end det er,« når biomasse helt forkert anses for CO2-frit, har en dansk embedsmand, som selv var med til at udtænke regnemetoden, sagt: Bedraget blev til i en stresset topmødestund i 1997.  Allerede i 2012 undsagde han det.

 »Hvis Danmark ønsker at være et internationalt foregangsland, skal vi nedbringe vores forbrug af træbiomasse markant,« konstaterede Klimaministeriet tørt i et internt notat i 2019.

Også træ fra Amazonas brænder Danmark af for klimaets skyld, afslørede TV 2 i 2020: En eukalyptusplantage så stor som Lolland leverede træ til Amagerværket på den anden side af kloden.

Hvis alle brændte biomasse som Danmark, ville al skov i hele verden være fældet om 50 år. 50 år. Der er 4 mia. hektar skov på Jorden, og vores forbrug ville, hvis det var normen, svare til 80 mio. hektar skov årligt.

Vi er et lille land med en meget store ovn. Og en alt for stor selvforståelse. Det må stoppe nu, mener lederskribenten.

Næsten helt nye køkkener skiftes alt for tidligt ud

Selv om nye køkkener kan holde i mindst 25 år, og ældre køkkener ofte er bygget til at holde en hel menneskealder, er køkkeners gennemsnitsalder faldende. Det viser en undersøgelse fra Videncentret Bolius.

I 2021 var gennemsnitsalderen blot 11,2 årm og køkkenfirmaet HTH oplever, at mange skifter køkkener efter 10-11 år.

Danskerne har vænnet sig til, at køkkenet viser, hvem vi er, lyder det fra eksperter.

Camilla van Deurs, der er tidligere stadsarkitekt i København, er en af dem, som har lagt mærke til, at vores forbrug af køkkener har ændret sig. Og chokket fik hun sig i et nyt højhusbyggeri, som hun sammen med en dommerkomité skulle besøge en morgen i 2023, fordi det var nomineret til en pris.

Gruppen måtte vente i 19 minutter i et elevatorforrum, før der var en ledig elevator. Ikke fordi den var gået i stykker, men fordi den var fyldt med byggeaffald og håndværkere. Og det undrede de sig over. For byggeriet var kun et år gammelt, så hvorfor var det nødvendigt med så mange håndværkere allerede?

Forklaringen var, at de nye beboere skiftede deres køkkener ud:

»Helt nye, hvide og nydelige, generiske køkkener. De fejlede ingenting«, siger Camilla van Deurs, der i dag er partner i Nordic Office of Architecture, til Bolius.