Karsten Himmelstrup - Kommunikationsrådgiver og freelancejournalist
2495 8011 / strup333@gmail.com
Karsten Himmelstrup - Kommunikationsrådgiver og freelancejournalist
2495 8011 / strup333@gmail.com
Jeg har i de sidste par uger været rundt i sommerlandet og besøgt mange forskellige landmænd med mange forskellige aktiviteter. Fælles for dem er, at de med glæde fortæller om deres tilværelse og arbejde med dyrene og med jorden. De har en tro på fremtiden og på, at det hele nok skal gå. Desuden bidrager de til næste generation. De seks familier har tilsammen 21 børn og to på vej.
Læs om familierne og deres landbrug i den kommende tid i flere af fagbladene.
Det kan være hundedyrt at få en internetløsning, men det er muligt for 30 kroner om måneden, skriver Berlingske Business’ økonomiske journalist Signe Terp.
WiFi er dyrt – ofte 300 kroner hver måned for fibernet.
Men.
Kan man nøjes med en lidt mindre kraftfuld forbindelse, kan man købe et datadelingskort til sit mobilabonnement. På den måde kan man bruge sine gigabyte gennem to simkort.
Et ekstra simkort koster 30-40 kr. om måneden og kan sættes i en 4G-router til formålet.
Den vil nok koste nogle hundrede kroner, og så er der WiFi til næsten ingen penge.
Det ikke er alle teleselskaber, der udbyder datadelingskort. Så det kan ske, at man skal skifte mobilselskab.
Alternativt kan man købe et helt nyt mobilabonnement med en god mængde data og sætte det simkort i routeren, så routeren har sit eget abonnement.
På et abonnement med »fri data«, har teleselskaber som regel en fair use -grænse på mellem 1.000 og 2.000 gigabyte, og derfor kan man løbe tør for data i løbet af måneden.
Til gengæld er det gode ved den budgetvenlige løsning, at bredbåndet er mobilt, så hvis man har et sommerhus, kan man tage routeren med. Det kræver blot en god mobildækning og en stikkontakt.
Går turen gennem Europa med tog, kan forvirringen brede sig. For englændernes venstrekørsel har påvirket jernbanenettet i flere lande, skriver Kristeligt Dagblad.
I Danmark og Tyskland befinder toget sig i højre sporbane, mens modkørende tog passerer til venstre.
Kører man i Belgien, Frankrig, Schweiz, Italien eller Portugal, kommer man til at befinde sig i venstre side, mens modkørende tog passerer til højre.
Forklaringen er, at England spillede en stor rolle i etableringen af store dele af jernbanenettet i 1800-tallet, fortæller René Schrøder Christensen, der er vicedirektør på Danmarks Jernbanemuseum, til Kristeligt Dagblad.
”Det handler i bund og grund om, at det var britiske entreprenører, der byggede og leverede materiellet til de første jernbanestrækninger mange steder i Europa. I et stort damplokomotiv sad kedlen i midten, hvilket ved de større lokomotiver fra sidste del af 1800-tallet betød, at lokomotivføreren enten skulle stå i højre eller venstre side og styre derfra. Her placerede englænderne føreren, så det passede med den venstrekørsel, de også havde på vejene,” siger han.
Europæiske lande har fra begyndelsen haft forskellige regler for, hvorvidt ryttere og hestevogne kørte på højre eller venstre side af vejen. I Danmark findes der vejforordninger tilbage fra 1700-tallet om, at man skulle køre i højre side, men faktisk var det meningen, at det danske jernbanenet skulle have fulgt det engelske, fortæller René Schrøder Christensen.
”I en dansk betjeningsvejledning fra 1862 står der, at togene skal holde til venstre. Men dengang havde vi ingen dobbeltspor i Danmark udover mellem København og Valby. Da vi først for alvor fik dobbeltspor efter år 1900, valgte man at køre højrekørsel som på danske veje,” siger han.
Selvom mange lande med tiden er skiftet fra venstre til højrekørsel for biler, er jernbanenettet ikke nødvendigvis fulgt med. Det gælder også for Sverige, som frem til 1967 havde venstrekørsel for biler og fortsat har venstrekørsel for tog. I nogle lande har man i dag både højre- og venstrekørsel.
Michel Knecht til højre sammen med med-demonstranter i Strasbourg. Foto: KH.
EU-parlamentarikernes plenarmøde i Strasbourg i starten af februar fik et ekstra drys aktualitet, da et par hundrede franske landmænd mødte op for at vise deres utilfredshed med politikerne.
Europa vil os ikke. Frankrig vil os ikke. Nu har vi fået nok, og derfor demonstrerer vi, siger Michel Knecht. En blandt et par hundrede landmænd, som i dag er mødt op foran EU-parlamentet i Strasbourg, hvor parlamentarikerne i denne uge holder plenarmøde.
- Jeg får 41 cent for en liter mælk, men jeg skal have 50 cent for at holde trit med omkostningerne. Energi, foder, kunstgødning, alt er steget, og kraftigt i pris, og vi kan ikke følge med længere.
- EU og Frankrig stiller krav til os landmænd bl.a. om efterafgrøder og andre miljøtiltag. Snart kommer klimatiltag. Samtidig importeres masser af produkter, som slet ikke kan leve op til de krav. Det gælder oksekød fra Argentina, og det gælder fødevarer fra Kina og andre steder i verden, siger Michel Knecht.
Derfor er der brug for at vi får kompensation for de mange miljøtiltag, krav og de udgifter vi har til f.eks. efterafgrøder.
- Jeg ved ikke, om vi bliver ved med at demonstrere, men vi venter på, at vi får nogle politiske indrømmelser, siger Michel Knecht.
Han kan konstatere, at den franske regering er kommet med indrømmelser bl.a. når det gælder dieselafgiften. Demonstrationerne får også aftryk i EU-parlamentet, idet politikerne i morgen onsdag bruger et par timer på at snakke om, hvordan landbruget kan imødekomme ønsker om bæredygtighed på en fair måde.
Michel Knecht, mælkeproducent, Bourscheid, 40 km vest for Strasbourg
Trevi-fontænen i det centrale Rom er en af Europas mest besøgte turistattraktioner, og mange af de besøgende smider en mønt over skulderen og i vandet – det hedder sig, at så er de sikre på at komme tilbage til Rom.
Det nyder byen godt af, for turisterne kaster årligt omkring 1 mio. euro i fontænen. Det svarer til 7,5 mio. kr., som alle går til velgørenhed
Hver dag bliver det til 3.000 euro, og en gang om ugen – meget tidligt om morgenen – går kommunens medarbejdere i gang med at støvsuge mønterne op fra fontænens bund. Det sker under overværelse af betjente med maskinpistoler for at sikre de ansatte mod røveri.
Trevi-fontænen er kendt for sin storslåede og overdådige barokstil. Den består af en imponerende facade, der er flankeret af statuer af havvæsner og allegoriske figurer. Centralt i fontænen står Neptun, havets gud, der troner på en skaldyrsvogn trukket af hippocampus-havheste.
Trevi-fontænen er bl.a. blevet populær via film og bøger. Den dukker op i scener i flere film, mest berømt i Federico Fellinis "La Dolce Vita" fra 19600, hvor Anita Ekberg i rollen som Sylvia tager et berømmelige aften-bad i Trevi-fontænen i Rom.
Filmen vandt De Gyldne Palmer ved Filmfestivalen i Cannes.
23-årig sønderjyde er uddannet på Gråsten Landbrugsskole og har arbejdet på kvægbrug i ind- og udland, og det er et godt udgangspunkt for at læse videre til dyrlæge i København.
Af Karsten Himmelstrup
Hun stod i kostalden med armene helt bogstaveligt talt i vejret den formiddag i august for snart to år siden, da hun fik beskeden på sin telefon.
23-årige Camilla Brøndahl Møller kunne med blot tyve dags varsel starte på drømmestudiet i København på grund af et afbud – hvis hun ellers var klar med så kort varsel.
Selvfølgelig var hun det, og 1. september 2021 blev en af de store dage i hendes liv, hvor hun tog fat på fem et halvt år med bøger, laboratorieforsøg og ikke mindst eksaminer på dyrlægestudiet under Københavns Universitet.
Camilla Brøndahl Møller viser andre unge, at en faglært landmand har gode muligheder for at uddanne sig videre eller gå andre veje. En landbrugsuddannelse kan føre i mange retninger og være et godt udgangspunkt for en akademisk uddannelse.
Vi sidder på Den go’e Kaffebar på Frederiksberg Allé. Camilla Brøndahl Møller får på bedste storby-maner en kop chai te – selvfølgelig - og hun fortæller om, hvordan hun i sin tid valgte Gråsten Landbrugsskole efter et ophold på efterskole.
Det blev indgangen til uddannelsen som dyrlæge og håbet om at blive fagdyrlæge i Sønderjylland med kvæg som speciale.
Læs hele historien om Camilla her
Der er spor efter rockmusikeren og sangeren David Bowie i Berlin og London – og nu også i Paris.
Gadenavnet »Rue David Bowie« bliver nu officielt i det centrale 13. arrondissement i Paris, skriver medierne.
Bystyret i Paris vil navngive gaden – otte år efter sangerens død. Gaden ligger i et område, som er multikulturelt og præget af både klassiske bygninger og moderne højhuse. Det bliver ikke nødvendigt at sløjfe et andet gadenavn for Bowies skyld, da gaden er nyopført i forbindelse med byfornyelse i området. Den har også omfattet det modernistiske bibliotek François Mitterrand.
Hidtil har gaden haft en teknisk betegnelse »VoieDZ/13«, hvilket Bowie måske havde syntes om, da han selv anvendte titler som »TVC15« og »5:15«, skriver medierne.
David Bowie døde den 10. januar 2016 af leverkræft, og ville være blevet 77 år på mandag 8. januar. Hans karriere tog fart i 1969 med hitsinglen »Space Oddity«.
Blandt hans mest kendte sange og albums er »Ziggy Stardust and the Spiders from Mars« og »Aladdin Sane« samt kommercielle hits som »Let’s Dance« og »China Girl«.
Paris havde ikke den store betydning i Bowies liv sammenholdt med London, Berlin og Los Angeles, men den franske avantgarde inden for teaterkulturen havde indvirkning på hans visuelle stil.
Bowie har stadig mange fans i Frankrig, og indvielsen af den nye gade mandag følges op med en hyldest til Bowie om aftenen i bydelens rådhus, hvor der også åbnes en Bowie-udstilling.
Foto: Vægmaleri fra Brixton, London. Af Karsten Himmelstrup.
Adm. direktør Jais Valeur, Danish Crown om smågrise, lønninger mv.
I programmet Sorte Tal på P1 mandag 27. maj 2024:
Halvdelen af de grise, der kommer til verden i Danmark, eksporteres til udlandet, hvor de fedes op.
Hver tredje gris, der slagtes i Polen, er født i Danmark.
Hver anden gris, der slagtes i Tyskland, er født i Danmark.
Udgiften til arbejdskraft på slagterierne er markant forskellige i de tre lande. Udgiften til en dansk slagteriarbejder er 300 kr. i timen.
I Tyskland er udgiften 150 kr. i tmen.
Mens udgiften i Polen er 60 kr. i timen.
Gode venner kan lave alting sammen – men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.
(Peter Plys)
---------------------------------------
To-do-lister
Lige efter jul opfandt vi i vores ledelsesteam konceptet møde-møder (møder hvor man planlægger møder).
I dag har jeg påbegyndt en to-doliste, der indeholder en liste over to-dolister, jeg skal opdatere (en to-do-to-doliste?)
Det der ledelse er altså en avanceret kampsport.
Karen Gram-Skjoldager, historiker
Anita Furu er uddannet økonom og har blandt andet arbejdet i Erhvervsministeriet og Statsministeriet, hvor hun gennem 14 år blev fast taleskriver for skiftende statsministre.
Hun er i dag fuldtidsforfatter og freelancetaleskriver. Hendes nye bog, ”Flygtige ord”, er udkommet på forlaget Gutkind, og i den forbindelse har hun været i fokus i medierne. I Kristeligt Dagblad giver hun disse 12 råd til en god tale.
1 Brug tilhørernes tid på en måde, så de føler, at den ikke er spildt.
2 Fastlæg talens formål – hvad vil du opnå?
3 Find ud af, hvad du vil – og sig det.
4 Tænk ikke kun på, hvad du siger, men også på, hvad publikum hører.
5 Hav en klar struktur – ros og vid i starten, byg logisk op, og slut højt.
6 Fortæl historier og giv tid til at folde dem ud.
7 Research – hele tiden.
8 At skrive en tale er et samarbejde – lyt til kloge mennesker.
9 Brug et enkelt, konkret og levende sprog.
10 Læs talen højt for dig selv – hvis du keder dig, så skriv om eller tag ud.
11 Skær 20 procent fra i sidste redigering.
12 Husk, at mange fantastiske taler bryder med ovenstående principper – undtagen det første.
Det er ikke ligegyldigt hvor tit gylle fra grisene i stalden ledes ud til gylletanken.
Hyppig udslusning af gylle i griseproduktionen er blevet et af de gode svar, når landbruget skal begrænse klimabelastningen.
Effekten beregnes til en reduktion på 5,7 kg. CO2 pr. slagtesvin, og for en gennemsnitlig producent med 10.000 slagtesvin om året vil hyppig udslusning således betyde en nettoreduktion på 57 ton CO2 årligt.
Svineproducent Søren Jensen, Broager i Sønderjylland, trækker nu sammen med medarbejderne, propperne en gang om ugen. Han driver tre ejendomme med produktion af smågrise og slagtesvin.
”Vi har i halvandet år leveret en del af gyllen til Nature Energys anlæg i Glansager ved Sønderborg, og da de gerne vil have frisk gylle, har det længe været rutine hos os at udsluse den en gang om ugen,” siger han.
Læs reportage fra fagmagasinet HYO i august HER
Le Broc er en middelalderby, som klistrer sig op til bjerget i Var-dalen nord for Nice i Sydfrankrig.
Byen er kendt af mange danskere, herunder ikke mindst medlemmer af Dansk Journalistforbund, som gennem årene siden 1989 har holdt ferie i DJFeries lejlighed i byen.
Det gør de stadig, holder ferie og bader i poolen med kildevand fra bjergene. Og de tager en tur på torvet i byen, hvor indehaveren af den lokale bar ofte laver arrangementer såsom direkte fodbold på storskærm, når Nice eller Marseille spiller, eller som denne fredag i september levende musik på torvet.
Se med her, når det er gang i Le Broc, mens stjernerne titter frem på himlen, og lysenes tændes på den anden side af dalen, på kanten af bjerget derovre.
Se videoen fra denne fredag aften med blues på torvet i Le Broc
Maj 2024
Enorme mængder ukrainske landbrugsvarer strømmer frit ind i EU. Nu har EU forlænget Ukraines toldfrie adgang til de europæiske markeder for landbrugsvarer, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Aftalen indebærer ganske vist, at EU kan indføre told på nogle produkter, hvis importen fra Ukraine stiger over et vist niveau, men der er meget højt op til loftet.
”I praksis får det ingen væsentlig betydning. Når man læser sig ned i aftalen og ser, hvilken referenceperiode, der er valgt, står det hurtigt klart, at der er virkelig højt til loftet,« siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom til avisen.
Jyllands-Postens beregninger viser, at EU i referenceperioden har importeret 637.000 tons ukrainsk sukker svarende til 255.000 ton pr. år. Det skal ses i lyset af, at EU i perioden 2010-2020 i gennemsnit importerede 12.000 ton sukker årligt fra Ukraine.
Den aktuelle aftale om import af landbrugsvarer skal ses i lyset af, at en lang række europæiske hovedstæder og trafikknudepunkter i år har været ramt af store landmandsdemonstrationer bl.a. grundet hvad der opfattes som unfair konkurrence fra billige ukrainske varer.
46-årige Thomas Portmann-Zemf bor ved Heiligenkreuz 700 meter oppe i alperne ved Lucern i Schweiz. Læs reportagen om livet på en traditionel kvæg-ejendom.
Optimismen var stor i Argentina i 2013, hvor eksporten af soja var i fremgang. På gaden var befolkningen mere bekymret for landets økonomi. Inflationen lå på 15-20 procent. Læs også om dansker-højborgene syd for Buenos Aires ved at klikke på billedet.
Mælk er ikke bare mælk. Mejeriprodukter er ikke bare mejeriprodukter. Innovation og udvikling af nye mælketyper bl.a. til kaffen foregår konstant. Læs (på engelsk) reprotage fra den danske mejeriverden. Klik her og læs.
Olivier Nasti, der står i spidsen for den Michelin-stjernede gourmetrestaurant "La Table d'Olivier" i Kaysersberg ved Colmar i Alsace, er kåret som årets kok af den gastronomiske guide Gault et Millau.
For ham kommer udmærkelserne i en lind strøm. I 2020 vandt Olivier Nasti den femte toque for sin restaurant, sidste år blev hans konditor, Jordan Gasco, kåret som verdens bedste konditor.
"Det vil uundgåeligt betyde flere gæster, og da vi i forvejen hovedsagelig byder velkommen til et luksusklientel, er det essentielt hele tiden at forny os,” siger kokken til Fransk TV, France 3.
Skulle der opstå en lyst til at kigge ind på restauranten, er der al mulig grund til at have et opdateret kreditkort.
Link til restaurantens webside
Nice på den franske Middelhavskyst er spændende.
Men baglandet er mindst lige så interessant. Efter blot en halv time i bil går turen ad smallede og snoede bjergveje.
Prøv f.eks. flodbadning ved bjergbyen Gilette.
Ta’ på en vandretur ad grus- og stenveje ned til Pont de Cerise, som viser sig at være en gammel romersk bro over floden Esteron. Snør vandrestøvlerne og tag turen nedad og atter nedad til dalen, hvor floden bruser og kan høres på lang afstand.
Her står tiden stille. Her er ro. Her kan man lade sig flyde med af strømmen eller lægge sig mellem de store sten og lade det friske vand bruse omkring ørene.
Voldsomme begivenheder i slutningen af 1970’erne som en følge af politisk urolige tider i Italien og den italienske hovedstad fylder ikke meget i det romerske gadebillede i dag.
Og dog. To mindeplader inden for få hundrede meter i det centrale Rom erindrer om de voldsomme begivenheder i den nære fortid, som var ved at sætte demokratiet ud af spil i Italien midt under den kolde krig.
Mindepladen på bropillen på Trastevere-siden af broen tæt ved Piazza Belli fortæller om 19-årige Giorgiana Masi, som blev dræbt under en studenterdemonstration 12. maj 1977.
På den anden side af Tiberen, i en stille, lukket sidegade, Via Caetani, har den italienske politiker, Aldo Moro, fået en mindeplade. Han blev bortført af terroristgruppen De Røde Brigader og efter 55 dage myrdet.
"Det gik op for mig, at den dag, hvor det virkelig brænder, er der kun et land, der kan hjælpe, og det er USA. Jeg vil undlade at komme ind på de andre nordiske lande og de fleste af de europæiske lande, herunder UK.
Tidligere ambassadør i Pakistan, Bent Wigotski, som under Muhammedkrisen blev evakueret til den amerikanske ambassade. I Berlingske 26. juli.
“Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch weiter”.
Lykke Friis.
EU-Kommissionens repræsentation i København og Bruxelles tilbyder hver dag fyldige uddrag af danske mediers artikler om EU.
Få den daglige opdatering her - vælg: EU i dagens aviser
Lær fransk - nyheder på et let fransk. 10 minutter hver dag:
Journal en français facile | RFI SAVOIRS
Tal og markedsnyt om landbruget - nye hver uge
Skal du arbejde eller læse i Berlin?
Så læs med her, for Berlin byder på en række skrivebordspladser for freelancere, soloprenører og studerende.
Hvert sted er forskelligt og har sin individuelle atmosfære – og omkostninger. Nogle coworking-rum er lidt mere end caféer, hvor du opfordres til at tage din bærbare computer frem.
I nogle har du en altomfattende brug af alt, hvad du finder der. Nogle tilbud har kaffe gratis og opkræver ikke ekstra for at bruge mødelokaler. Andre scorer med kunstudstillinger, et afslapningsområde som en have eller tagterrasse eller interne børnepasningstjenester.
Coworking er blevet en mainstream-ting. Under alle omstændigheder: Du kan komme til at møde og kende andre iværksættere, startups, freelancere, kreative og andre ligesindede.
3-værelses ferielejlighed udlejes. Tæt ved Amager Strandpark og Metro-station - med syv minutter til Københavns centrum.
Velegnet til par eller lille familie.
Lejligheden er en del af en forholdsvis lille ejendom med i alt 12 lejligheder og seks byhuse. Ligger på 1. sal med 150 meter til flere indkøbsmuligheder.
Amager Strandpark ligger blot 200 meter fra lejligheden og byder på 4,6 kilometer sand og vand med mulighed for at tage sig en dukkert, jogge, gå en tur eller bare nyde naturen og en kop kaffe.
Find vinklen og hold fokus på hovedbudskabet i et krydsfelt med strategien. Årsag, løsning og resultat.
Ti gode råd, når du skriver en pressemeddelelse
Kommunikationsrådgiveren - i lyst og nød
Få fortalt de gode historier i spændingsfeltet mellem erhvervsliv og politik
Karsten Himmelstrup
strup333@gmail.com
Mobil 2495 8011